Undervisning på Roskilde Museum

Vi er en meningsfuld samarbejdspartner for dig, der er lærer i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Vores undervisere tager afsæt i elevernes egen dagligdag, tanker og refleksioner om fortid, nutid og fremtid. Et undervisningsforløb på Roskilde Museum giver eleverne en oplevelse, som er forankret i høj faglighed og samtidig er så konkret, at eleverne får en fornemmelse af selv at være en del af historien.

For mere information samt booking af undervisningsforløb kontakt ROMU´s bookingafdelingen på: 
E: booking@romu.dk
T: 5170 7071

Information om aftale vedrørende gratis undervisning

I henhold til aftale mellem Roskilde Kommune og ROMU tilbydes folkeskoler i Roskilde Kommune gratis undervisning tirsdag til torsdag i tidsrummet kl. 9-14 på ROMUs besøgssteder Roskilde Museum, RAGNAROCK, Domkirkemuseet, Sankt Laurentius, Lützhøfts Købmandsgård samt Lejre Museum. Endvidere tilbydes folkeskoler i Roskilde Kommune gratis undervisning på Tadre Mølle tirsdage og onsdage i sæsonen. 

I henhold til aftale mellem Lejre Kommune og ROMU tilbydes folkeskoler i Lejre Kommune gratis undervisning tirsdag til torsdag i tidsrummet kl. 9-14, på ROMUs besøgssteder Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum, RAGNAROCK, Domkirkemuseet, Sankt Laurentius samt Lützhøfts Købmandsgård. Endvidere tilbydes folkeskoler i Lejre Kommune gratis undervisning på Tadre Mølle tirsdage og onsdage i sæsonen.

I henhold til aftale mellem Frederikssund Kommune og ROMU tilbydes folkeskoler i Frederikssund Kommune gratis undervisning mandag til torsdag i tidsrummet kl. 9-14, på ROMUs besøgssteder Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum, RAGNAROCK, Sankt Laurentius, Domkirkemuseet samt Lützhøfts Købmandsgård. Endvidere tilbydes folkeskoler i Frederikssund Kommune gratis undervisning på Tadre Mølle tirsdage og onsdage i sæsonen.

Information om aftale vedr. gratis undervisning

NÅR KLOKKEN RINGER IND. 1. - 4. klasse

Trin: 1. – 4. klasse. Fag: Historie, dansk, kristendomskundskab, idræt og matematik

Beskrivelse:
”En skoledag i år 1900” foregår i Roskilde Museums skolestue med pulte, anskuelsestavler mm. Skolestuen giver gode muligheder for et historisk undervisningsforløb, som det kan have udspillet sig i årene omkring 1900 under anvendelse af datidens læringsmetoder og undervisningsmaterialer. Museets lærer står for dagens undervisning, og denne bestemmer hvilke fag, og i hvilken rækkefølge disse kommer, men stikordene er: salmesang og Fadervor, dansk læsning/skrivning, regning og tabeltræning, bibelhistorie, historie og geografi. Formålet med forløbet er, igennem et historisk scenarie, at give eleverne praktisk erfaring med og viden om børne- og skoleliv for cirka hundrede år siden.

Praktisk:
Varighed 2 timer. Kan bookes tirsdage, onsdage og torsdage kl. 9-14.
Pris: 800 kr. Gratis for folkeskoler i Lejre Kommune, Roskilde Kommune og Frederikssund Kommune jf. aftale om gratis undervisning.
Mødested: Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3.

Book undervisningsforløbet på:
E booking@romu.dk  eller
T 5170 7071

DA OLDEFAR OG OLDEMOR VAR BØRN! Dagtilbud / 0. - 3. klasse

Trin: Dagtilbud samt 0. – 3 klasse. Fag:  Kulturelle udtryksformer og værdier, Børnehaveklassen, Dansk og Historie.

Beskrivelse:
I Roskilde Museums nye afdeling for børn, rejser vi ca. 100 år tilbage i tiden. Her skal vi opleve, hvordan det var at vokse op, da oldefar og oldemor var børn. Vi skal lege, se på legetøj i legetøjs-udstillingen, tale om pligter, arbejde og børns vilkår: Desuden får vi en smagsprøve på en almindelig madpakke, og vi oplever, hvordan det var at gå skole dengang oldefar og oldemor var børn.

Praktisk:
Varighed 1½ time. Kan bookes mandag til fredag i tidsrummet 09.00 – 14.00
Mødested: Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3.
Pris: Gratis for folkeskoler i Lejre Kommune, Roskilde Kommune og Frederikssund Kommune jf. aftale om gratis undervisning.
400 kr. for for dagtilbud i Roskilde Kommune, Lejre Kommune og Frederikssund Kommune
600 kr. for andre skoler inkl. efterskoler, friskoler og privatskoler

Book undervisningsforløbet på:
E booking@romu.dk  eller
T 5170 7071

Download lærervejledning (pdf)

BYVANDRING I MIDDELALDERENS FODSPOR. 3. - 6. klasse

Trin: 3. – 6. klasse. Fag: Historie og dansk (og religion)

Beskrivelse:
Roskilde var i middelalderen en af Sjællands vigtigste byer. Byen domineredes af kirker og klostre, og byens kilder forsynede indbyggerne med frisk drikkevand. Middelalderbyvandringen begynder i Roskilde Museums middelalderudstilling, hvor vi kort taler om byens middelalderlige historie og ser på nogle af de originale genstande fra tiden. Herefter går turen til nogle af Roskildes kendte og mindre kendte steder. Vi kommer blandt andet forbi Sct. Ibs Kirke og Sankt Hans Kilde, og på byens centrale torv går vi under jorden og ser nærmere på ruinen af Skt. Laurentii Kirke. På turen får eleverne indblik i byens historie lige der, hvor begivenhederne fandt sted.

Praktisk:
Varighed 2 timer. Kan bookes tirsdage, onsdage og torsdage kl. 9-14
Mødested: Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3.
Pris: 800 kr. Gratis for folkeskoler i Lejre Kommune, Roskilde Kommune og Frederikssund Kommune jf. aftale om gratis undervisning.

Book undervisningsforløbet på:
E booking@romu.dk  eller
T 5170 7071

HAR DU SOMMERFUGLE I MAVEN? 4. - 6. klasse

Trin: 4. – 6. klasse. Fag: Dansk og Dansk som andetsprog. Sprogskoler, modtagehold, asylhold

Beskrivelse:
Mange ordsprog og talemåder har en god baggrundshistorie, som vi med hjælp af fortællinger, gamle lege, aktiviteter og genstande visualiserer og sætter fokus på. Med inddragelse af det historiske ophav, bevægelse og aktiviteter bliver almindelige talemåder, udtryk og ordsprog konkrete for eleverne. Vi skal bl.a. arbejde med udtryk som ”at skyde papegøjen”, ”Tampen brænder”, ”en klods om benet”, ”krybe til korset”, ”at have en kæphest” og ”at gå under jorden”.

Undervisningsforløbet på museet er udviklet som en del af et Længerevarende læringsforløb til mellemtrinnet og modtageklasser om talemåder og ordsprog. Inden besøget på museet skal eleverne have arbejdet med talemåder og ordsprog – se forløbsplan i lærervejledningen.

Forløbet er udviklet i et lærende partnerskab mellem ROMU, Roskilde bibliotekerne, Himmelev skole og Hedegaardene skole.

Praktisk:
Varighed 1½ time. Kan bookes mandag-fredag i tidsrummet kl. 9-14
Mødested: Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3.
Pris: 800 kr. Gratis for folkeskoler i Lejre Kommune, Roskilde Kommune og Frederikssund Kommune jf. aftale om gratis undervisning.

Book undervisningsforløbet på:
E booking@romu.dk  eller
T 5170 7071

Download lærervejledning (pdf)

FRA METROPOL TIL PROVINSHUL. 6. - 9. klasse

Trin: 6. – 9. klasse. Fag: Historie og kristendomskundskab

Beskrivelse:
I dette forløb får eleverne en introduktion til Roskildes historie i middelalderen, hvor byen i 1100- og 1200-tallet var en velstående by og et magtcenter for konge og kirke. I 1300- og 1400-tallet vender udviklingen, da rigets økonomiske og politiske tyngdepunkt rykkes mod øst til Øresund.

Med reformationen går det for alvor ned ad bakke og byen beskrives i 1600-tallet som en helt almindelig provinsby. Vi starter i museets middelalderudstilling og slutter ved Skt. Laurentii Kirkeruin, som ligger på Stændertorvet i Roskilde blot 300 meter fra museet.

Praktisk:
Varighed 1 time. 
Mødested: Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3.
Pris: 600 kr. Gratis for folkeskoler i Lejre Kommune, Roskilde Kommune og Frederikssund Kommune jf. aftale om gratis undervisning.

Book undervisningsforløbet på:
E booking@romu.dk  eller
T 5170 7071

Lærervejledning (pdf)

En del af ROMU
Undervisning på Roskilde Museum varetages af museumskoncernen ROMU´s skoletjeneste, der også varetager undervisningen på flere museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune. På disse besøgssteder er der også mulighed for at booke spændende og lærerige undervisningsforløb. Læs om disse her:

Lützhøfts Købmandsgård – Roskilde Domkirke – RAGNAROCK – Frederikssund Museum – Lejre Museum – Tadre Mølle – Sankt Laurentius

Læs mere om ROMUs skoletjeneste her

Til top
post-1306

Ridderskolen

BEGIVENHED

Er I klar? Det er på tide, at børnene i Roskilde får testet deres ridderlighed! Roskilde Museum inviterer i vinterferien til ægte ridderskole for børn og ridderlige sjæle. Engang var Roskilde en by med vaskeægte middelalderriddere. På Roskilde Museum står vi klar til at træne jer og sætte jer på prøve i forskellige discipliner såsom tapperhed, styrke og evnen til at være god mod andre.

Undervejs vil I lære, hvad det vil sige at være en rigtig ridder. Kom og vær med, når vi øver fægtning, skyder efter kålhoveder og tester jeres medmenneskelighed. Vinterferien på Roskilde Museum er for modige, ærlige og gode piger og drenge, der tør kæmpe for det, som de tror på, og være gode mod andre. Bestå alle prøvelserne, sværge en ed og bliv slået til ridder!

Vi glæder os til at se jer til nogle heltemodige dage!

Tid, pris og sted
12.-16. februar samt 19.-23. februar. Alle dage kl. 11-14
Alm. entré: 45 kr. Børn og unge under 18 år gratis
Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

post-37

Mobil historie

BEGIVENHED

DET FOR BØRN – “Museumsmysteriet” og “Astralrejsen” på mobilen
Roskilde Museum har til museets nye udstilling skabt i samarbejde med Useeum to helt nye mobile skattejagter for børn – “MuseumsMysteriet” og “Astralrejsen”.

I “MuseumsMysteriet” går det over stok og sten gennem Roskildes middelalderbys stræder og gader på jagt efter mestertyven Heidenreich, der er på fri fod og ude på rov. Kan du løse Heidenreichs drilske gåder og hjælpe museet med at stoppe hans listige luskerier?

“Astralrejsen” præsenteres spilleren for en række spændende og realistiske historiske fortællinger, som alle ender i et dilemma. Spillet foregår inden for murene på Roskilde Museum og undervejs, skal spilleren træffe vigtige og ofte barske beslutninger, baseret på fortidens samfundsformer og magtstrukturer. Spillet blander alvor og humor i kraft af spillets “vært”, professor Dronte. Hun er en levende anakronisme uden den fjerneste indsigt i nutidens unge, og det er hende, der sender spillerne på tidsrejser for at teste, hvilket stof de er gjort af.

“MuseumsMysteriet” og “Astralrejsen” spilles via appen Useeum, der hentes helt og aldeles gratis i App Store eller Google Play. Man skal dog selv medbringe en iPhone eller Android smartphone.

God fornøjelse og god jagt!

post-1234

Vin og Vingesus

BEGIVENHED

28. februar kl. 19-20.30 inviterer Roskilde Museum indenfor til første række af “Vin og Vingesus” arrangementer på museet. Ved disse arrangementer for du mulighed for at komme bag museets nye udstilling ”Roskilde – Magt og mennesker”, og hører museets inspektører fortæller om deres overvejelser og valg i forbindelse med opbygningen af den nye udstilling.

Omvisningen efterfølges af et glas naturvin og muligheden for at gå i dialog med aftenensden ansvarlige inspektør. På denne aften vil middelalderarkæolog og museumsinspektør Jesper Langkilde tage publikum med ind gennem Roskildes storhedstid: Middelalderen. Over et glas naturvin vil publikum kunne samtale og diskutere den nye udstilling i selskab med inspektøren selv.

Der er et begrænset antal billetter i udbud til de enkelte aftener. Billetten inkluderer et glas naturvin og entréen til museet.

Tid, pris og sted
28. februar, kl. 19-20.30
100 kr. pr. billet, inkl. entré til museet. Købes i museumsbutikken eller på billetto.dk
Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

post-373

Museumsbutik

BEGIVENHED

I museumbutikken på Roskilde Museum finder du et varieret udvalg af varer lige fra historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I butikken kan også købes billet til museets udstillinger samt til museets forskellige arrangementer. Det er gratis entré til museets butik.

Museumsbutik
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde
T 4631 6529
roskildemuseum@romu.dk

Åbent i dag
d.22-2-2018
11.00-16.00