SORTEBRØDRE PLADS

– EN NY FORSTAD TIL MIDDELALDERENS ROSKILDE

Historier fra den arkæologiske udgravning på Sortebrødre Plads før opførelsen af nyt parkeringhus. Udgravningen blev udført af arkæologer fra Museumskoncernen ROMU og foregik i 2016 – 2017.

Herunder kan du læse mere om udgravningen, de fund som kom frem fra jorden samt den nye viden vi har fået om Roskilde i middelalderen.

Arkæologisk udgravning på Sortebrødre Plads
Kort med oversigt over Roskilde bymidte. Den røde firkant viser stedet for udgravningen
En ny forstad til middelalderens Roskilde
Den arkæologiske udgravning forud for opførelsen af det nye p-hus på Sortebrødre Plads i Roskilde centrum gav os ny og spændende viden om Roskildes ældste historie. Den arkæologiske udgravning omfattede et udgravningsfelt på ca. 2800 m², og var dermed det hidtil største sammenhængende areal der er udgravet i Roskilde.

Udgravningens vigtigste resultat var, at den viste spor efter en hidtil ukendt del af byen. Den ukendte bydel lå uden for byens befæstning – byvolden – og byporten mod øst. Byporten mod øst kaldtes i middelalderen for ”Røde Port”, måske fordi den var bygget af røde mursten.

Udgravningen viste altså, at der her uden for byporten langs vejen hen mod porten lå en forstadsbebyggelse. Det er kendt, at Roskilde var en stor og vigtig by i middelalderen, men de nye resultater gør byen endnu større, end vi hidtil har troet.

Hvor gammel er forstaden?
De ældste dateringer af bebyggelsen viser, at forstaden blev til i 1100-tallet, det vil sige i den tidlige middelalder. Dateringerne viser, at Roskilde hurtigt efter sin grundlæggelse omkring år 1000 havde vokset sig til en – efter danske forhold – meget stor by. Faktisk nævner Saxo forstaden i sin Danmarkshistorie fra omkring år 1200. Saxo skriver, at venderne i 1150’erne var gået i land med en stor flåde på det østlige Sjælland, og at de hurtigste ryttere red mod Roskilde for at overfalde og plyndre byen. Her blev de imidlertid stoppet af danskerne i ”forstaden ved byens port”, som Saxo skriver. Tidligere har det været uklart, hvad Saxo hentydede til. Men nu giver det bedre mening – det må være den forstad, vi nu har fundet.

Affald har hobet sig op
Som i de fleste andre byer fra middelalderen har affald og spor af menneskers aktiviteter hobet sig op gennem Roskildes 1000 år lange historie. De har lagret sig som lag i en lagkage, der nogle steder kan være flere meter tykke – blandt arkæologer kaldet kulturlag. Her, hvor p-huset står, var kulturlagene fra middelalderen kun omkring 1 meter tykke, til gengæld blev der fundet mange affaldsgruber. Gruberne var huller gravet i jorden, typisk 1-2 meter i diameter og 0,5-1 meter dybe, som kunne bruges til at smide håndværks- og husholdningsaffald i. Affald er interessant, da det fortæller noget om, hvad der er foregået, og hvem der levede på stedet.

Veje, grøfter, gruber og brønde
Ved den arkæologiske udgravning blev der ikke fundet nogen sikre spor af huse. Når vi alligevel mener, at der har ligger en bebyggelse skyldes det et væld af fund, der som regel findes i byer fra middelalderen. Det drejer sig især om brolagte veje, grøfter til dræn og matrikelskel, affaldsgruber og brønde. I alt blev der fundet to brolagte vejforløb vinkelret på hinanden med tilhørende dræn- og skelgrøfter, 179 affaldsgruber og 8 brønde. Vejbelægninger, grøfter og de mange gruber og brønde ligner de fund, vi ser fra middelalderen indenfor byvolden. Det tyder på, at forstaden var en planlagt og reguleret bebyggelse og ikke helt selvgroet og tilfældig.

Hvor lå husene?
Især de mange affaldsgruber og brønde tyder på, at husene må have været i nærheden, da gruber og brønde som regel ikke placeredes langt fra, hvor man boede. En forklaring på de manglende spor efter beboelseshuse må være, at det udgravede område er den bageste del af grundene, og at husene har ligget syd for udgravningsfeltet langs med den nuværende Algade. Her ligger i dag en større etageejendom med tilhørende kældre opført i starten af 1960’erne. På det tidspunkt blev der ikke foretaget arkæologiske undersøgelser, så eventuelle spor af huse og andet fra middelalderen i dette område er derfor væk.

Hvor stor var forstaden?
De nye arkæologiske fund ved p-huset giver anledning til at se på ældre oplysninger med nye øjne. Det fortælles, at bygningsarbejdere ved anlæggelsen af jernbanen i 1800-tallet fandt nogle fundamenter og murede grave ca. 150 m syd for p-huset. Gravskikken med grave bygget af røde teglsten kendes fra slutningen af 1100-tallet til begyndelsen af 1300-tallet. Tidligere har man forklaret de mystiske grave uden for byen, som sporene af et mindre kapel. Det er dog nu mere sandsynligt, at gravene og fundamenterne er spor af en egentlig sognekirke hørende til forstaden, der dermed må have bredt sig også på sydsiden af Algade uden for byporten. Der er også ældre registreringer af affaldsgruber fra middelalderen på sydsiden af Algade.

Livet uden for byporten
Genstandsfundene fra udgravningen tyder ikke på, at det var de mest velhavende, der boede i forstaden. Lige sådan viser mange tusinde fund af udsmidte dyreknogler, hvad man levede af, og heller ikke disse tyder på stor velstand. Næsten halvdelen af knoglerne er fra fisk, der var en billig og let tilgængelig fødevare ved fjorden. Dernæst er der mange knogler fra får, men få fra svin og kvæg, næsten ingen fra heste og slet ingen fra vildt. Jagt og spisning af vildt var forbeholdt eliten og heste var kostbare ridedyr. Desuden var det ifølge kirken forbudt at spise heste. Fra får og svin er der kun få knogler fra de bedste udskæringer såsom køller, skinker og flæskesider. De blev nok i højere grad fortæret i de mere velhavende dele af byen.

Hvad blev der af forstaden?
Selvom fundene ikke tyder på det mest velhavende miljø kan der have været enkelte mere velstående beboere i forstaden. F.eks. findes der et skøde fra 1380 på en ejendom beliggende ”uden for den østre port” – altså i forstaden – og det omtales, at der på grunden var et stenhus, dvs. et hus bygget af teglsten. Stenhuse var kostbare og hørte til de øvre samfundslag. Efter Reformationen i 1500-tallet gik det tilbage for byen og den skrumpede ind. Dette gjaldt også forstaden. Men stadig i 1600-1700-tallet kan vi på de ældste bevarede kort over byen se en lille række huse langs Algade i det område, der i middelalderen lå uden for byporten. Fra sidste del af 1800-tallet begyndte byen at vokse igen og bredte sig ud over middelalderbyens gamle grænser.

Flere forstæder?
Udgravningen giver grund til at se middelalderens Roskilde i et nyt lys. Byen var tidligt endnu større end vi har været klar over; allerede i 1100-tallet voksede en forstad frem uden for den østre port, og den fik endda sin egen sognekirke. Der vil derfor i fremtiden være fokus på at finde yderligere spor af forstaden, når muligheden byder sig. Men resultaterne åbner også mulighed for, at der kan have været flere forstæder uden for byens andre porte. Uden for den vestre port lå Duebrødrehospital og kirke samt Helligkors kilde, der var et valfartssted, så måske der også voksede en forstad frem her? Og måske også ved de øvrige porte mod nord og syd? Forhåbentlig vil fremtidige arkæologiske undersøgelser give mere viden og udvide vores forståelse af en af landets mest betydningsfulde middelalderbyer.

Til top
post-2995

Foredrag: Struensee!

BEGIVENHED

– landsforræder, lykkeridder og tragisk helt. 3. oktober kl. 19-21 kan du hører Historiker Ulrik Langen fortælle om J.F Struensee. Mange etiketter er blevet hæftet på J.F. Struensee – både da han lavede, og efter at han i 1772 blev henrettet. Selv om Struensee i sin korte tid ved magten nåede at gennemføre et utal af reformer, er det de politiske intriger og trekantsdramaet mellem Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Struensee, der har fået et langt liv – i faglitteratur, film og fiktion.
I dette foredrag fortæller Ulrik Langen historien om både den virkelige og den fiktive Struensee.En af de vigtige milepæle på vejen til den moderne samfundsorden er de reformer, som J.F. Struensee gennemførte under Christian VII under stort drama og opmærksomhed.
Roskilde lagde by til en af landets fire stænderforsamlinger i 1800-tallets første halvdel. Det var et vigtigt næste skridt på vejen mod opløsningen af enevælden og etableringen af et demokratisk folkestyre. Vi går på sporet af demokratiets historie og skuer tilbage til enevældens tid, system, og den gradvise op-løsning af samme. Tag med professor Ulrik Langen på en spændende rejse gennem historien om Struensee.
Tid, pris, sted
3. oktober kl. 19-21
120 kr. Billetter købes på Billetto.dk. Fra 1. september desuden i butikken på Roskilde Museum.
Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

post-3027

Under overfladen

BEGIVENHED

Verdensavsdag på Roskilde Museum 28. september kl. 16.-17.30 med fokus på Middelalderarkæologi tilsat en fyraftensøl. Nede under beboelseshusene, forretningerne, skolerne og gaderne i Roskilde centrum ligger den – den gamle middelalderby. I middelalderen var Roskilde en af de største og vigtigste byer i landet med livlig handel, veluddannede borgere og tilrejsende fra nær og fjern. Byen havde 5 klostre og 13 sognekirker – og så naturligvis et bispesæde og en domkirke!

Den 28. september fejrer Roskilde sin status som verdensarvsby. Domkirken står i centrum for den fortælling, men hvordan så den omkringliggende by egentlig ud, og hvad ved vi om den? Hør feltarkæolog Gunvor Christiansen fortælle om sine erfaringer med Roskildes middelalder – altså med den del, der ligger under jorden. Hvordan kan det, arkæologerne finder under jorden, sige noget om det, der lå over jorden? Bliv klogere på arkæologernes arbejde og deres måder at indsamle viden på. Hvad ved vi – og hvad ved vi ikke? Historien består også af alt det, vi ikke kan se, og store dele af Roskilde by er aldrig blevet udgravet.

Der ligger stadig masser af viden dernede, blandt andet fredede fortidsminder, som ligger under overfladen. Derfor er det også ganske særligt, når muligheden byder sig for udgravninger på steder som Stændertorvet og Sortebrødre plads. Kom tæt på arbejdet med de arkæologiske udgravninger i Roskildes middelalderhistorie. Som noget helt specielt får du også mulighed for at trække i de hvide handsker og få nogle af de arkæologiske fund i hænderne.

Vi glæder os til at se dig – og vi giver en fyraftensøl eller –vand!

Tid, pris, sted
28. september 2018 kl. 16-17.30
75 kr., inkl. en øl eller vand. Begrænset antal billetter. Billetter købes på billetto.dk eller i billetsalget på Roskilde Museum
Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

post-3006

Lav din egen rosenkrans

BEGIVENHED

Verdensarvsdag for børn på Roskilde Museum den 28. september kl. 14. – 18. I middelalderen var der 13 sognekirker i Roskilde – og en domkirke. De var alle katolske – ligesom kirkerne i resten af Danmark. Den katolske kirke havde andre ritualer og skikke, end vi har i folkekirken i dag. En af dem var at bruge rosenkrans. Kom ind på Roskilde Museum, lav din egen rosenkrans og hør vores formidler fortælle om tro og dagligliv i middelalderens Roskilde.

Tid, pris, sted
28. september, kl. 14.00-18.00
Aktiviteten er gratis. Alm. entré til resten af museet
Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

post-1306

Kirkeklokker og ko-lort

BEGIVENHED

Verdensarvsdag på Roskilde Museum den 28. september kl. 14.15.30. Tag med på en sjov og anderledes byvandring for hele familien, og oplev Roskildes middelalder på en ny måde, når vi snuser, føler, lytter og smager os gennem historien. Vi markerer Roskildes verdensarvsdag med fortællinger om byen udenom domkirken.

Hvordan lugtede middelalderen?
Hvordan lugtede Roskilde i middelalderen? Måske temmelig meget af dyr, af tis og af spegesild? Lad jer føre med på en levende rejse gennem Roskildes middelalderhistorie. Vi går en tur gennem byen og fortæller spændende historier fra Roskildes middelalder. Undervejs er der indlagt små, sanselige oplevelser, som vil få byen og dens historie til at træde levende frem. Vi giver vores bud på, hvordan byen lugtede, smagte, lød og føltes i middelalderen.

Domkirken var centrum for livet i Roskilde i middelalderen, men omkring den var der masser af aktivitet. Der var handlende med eksotiske varer fra udlandet og pilgrimsrejsende fra nær og fjern, som kom for at besøge byens kirker og klostre. Byens borgere holdt køer, grise, høns og heste. Der blev drukket øl og spist mad og leget og arbejdet og levet.

Vi går tæt på livet i byen, som det så ud for næsten 1000 år siden og vi håber, I har lyst til at tage med!

Tid, pris, sted
28. september, kl. 14-15.30
75 kr. for voksne, gratis for børn. Begrænset antal pladser. Billetter købes på billetto.dk eller i billetsalget på Roskilde Museum.
Roskilde Museum, Raffinaderiet, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Åbent i dag
d.22-9-2018
11.00-16.00