Vores undervisningsforløb tager udgangspunkt i vores historiske samling, og gennem dialog bliver eleverne aktivt inddraget i forståelsen af genstandenes betydning og er derved med til at give deres bud på fortolkningen af historien. ROMUs undervisere tager afsæt i elevernes egen dagligdag og i deres tanker og refleksioner om fortid, nutid og fremtid. Et undervisningsforløb på et af ROMUs besøgssteder giver eleverne en oplevelse, som er forankret i høj faglighed og samtidig er så konkret, at eleverne får en fornemmelse af selv at være en del af historien.

Kort sagt:

  • Vi tilbyder, at eleverne kan blive klogere på fortiden og på det liv, de lever i dag.
  • Vi sikrer, at indholdet i vores undervisningsforløb matcher De nye Fælles Mål.
  • Vi bestræber os på at matche undervisningens læringsmål ved at indarbejde kompetenceområder og fagenes kanon i vores undervisningsforløb.
  • Vi forholder os til, at der findes mange måder at lære på. Vi arbejder bevidst med forskellige pædagogiske metoder.
  • Vi har stor viden om, hvad ting betyder. Museet har originale genstande fra alle tider og forskningsbaseret viden om dem
Til top
post-1306

BØRNETIME: ER DU NEDE MED DIN BY?

BEGIVENHED

SMAG DIG GENNEM BYEN- Byvandring og foredrag i børnehøjde
Grise rendte frit rundt i gaderne. På Stændertorvet blev byens forbrydere straffet, så alle kunne se det. I Sankt Ols Stræde kunne man engang, når mørket brød frem nogle gange se en mærkelig kappeklædt mand køre i en hestevogn – nogle siger, at man kan støde på ham endnu. Roskilde by er meget gammel og fuld af spændende historier. Ku’ du tænke dig at høre nogle af dem?

I april inviterer børnetimen til en helt særlig tur rundt i byen. Det er en fortælling om børneliv i Roskilde, spøgelser, overfyldte toiletter, skurke og forbrydere. Og vi lover, at du får lov til at smage på historien undervejs – vil du med?


Tid, pris og sted
1.april, kl. 14 – 15
Pris: 25 kr. pr. person
Roskilde Museum

post-37

VI BYGGER NYT!

BEGIVENHED

Roskilde Museum skal have ny udstilling, og museet faste udstilling er derfor lukket frem til sommeren 2017. Mens den faste udstillinger er lukket er der stadigvæk rig mulighed for at komme tæt på Roskilde og din historie. I lukkeperioden afholder ROMU mange spændende arrangementer og events både på Roskilde Museum samt på ROMU´s andre besøgssteder i Roskilde – Sankt Laurentius på Stændertorvet, Lützhøfts Købmandsgård i Ringstedgade samt RAGNAROCK på Rabalderstræde. På Roskilde Museum vil der også fortsat være åbent i museumsbutikken og caféen,

Med den nye udstilling på Roskilde Museum og Museumskoncernen ROMU´s overordnede principper om inddragelse og relevans for brugerne, søger ROMU at understøtte borgernes mulighed for at leve ”det gode liv”. Med en øget bevidsthed om vores egen historie og skabelsen af et rum, hvor vi kan interagere med denne, vil vi fortælle historien om Roskildes store nationale betydning, som det historisk kulturelle magtcenter det har været lige siden den tidlige middelalder,” siger museumsdirektør i ROMU Frank Birkebæk.

Det nye udstillingsdesign udvikles i samarbejde med det kreative bureau Dear Brand, som også står bag den nye udstilling på Lejre Museum. Genåbningen af Roskilde Museum sker i sommeren 2017, og den nye udstilling er finansieret med støtte fra Nordea-Fonden, Roskilde Kommune, Augustinus Fonden og Bikubenfonden

post-1234

SPISEHUSET ROMUS

BEGIVENHED

Vores mål er at drive Romus i samme ånd og sjæl, som vi gør det på Rørvig Kro. Vi sætter stor fokus på god mad, vin og kaffe, samt en hyggelig stemning og afslappet betjening. Vi glæder os til at byde jer velkommen Tanja og Lars, Spisehuset ROMUS:

ROMUS er Roskilde Museums frokostrestaurant, og drives af Tanja og Lars, der også bestyrer Rørvig Kro. ROMUS har et udvalg af både små og større anretninger, kolde og varme retter, kager, desserter, børnemenuer samt kaffe, te og drikkevarer. Romus har også mulighed for selskaber med helt op til 200 gæster, både i og ud af huset. Cafeens vægge, loft og lamper er dekoreret og designet af Roskildes stolte kunster, Peter Brandes.
Få mere information om Spisestedet ROMUS via deres egen hjemmeside www.romus.nu

Folkekøkken hver onsdag kl.17:00-19.30.
Hver onsdag inviterer vi indenfor til Folkekøkken. Hver gang er der en nye spændende og delikat ret på menuen.

Se alle onsdags-menuerne og praktisk information om ROMUS Folkekøkken her.

post-373

Museumsbutik

BEGIVENHED

I museumbutikken på Roskilde Museum finder du et varieret udvalg af varer lige fra historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I butikken kan også købes billet til museets udstillinger samt til museets forskellige arrangementer. Det er gratis entré til museets butik.

Museumsbutik
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde
T 4631 6529
roskildemuseum@romu.dk

Åbent i dag
d.28-3-2017
11.00-16.00