Roskilde Museum er klar med endnu en sæson med masser af fællessang. Vi lægger ud med at få varmet de vinterkolde stemmer op d. 25. januar, hvor vi synger vinteren ind. Vi kan lige nå det før Kjørmes Knud kommer. Pianist Michael Lindberg fører de morgenfriske gennem et program med sæsonens bedste sange. Der er som altid mulighed for, at publikum kan vælge deres favoritter i løbet af arrangementet.

Hvem er ham Kjørmes Knud?
I 1916 skrev Jeppe Aakjær den kendte vintersang ”Sneflokke kommer vrimlende”. Sidste linje i sangen lyder: ”Og nu kom Kjørmes Knud”. Hvis du nogensinde har undret dig over, hvem ham Knud mon er, så skal du bare høre: Vinteren er lang og mørk. Før i tiden holdt man lysfest, når man var nået halvvejs igennem vinteren. Det gjorde man til Kyndelmisse d. 2. februar. Kyndelmisse er et fordansket navn for det latinske candalarum misa. Det betyder lysmesse. Lysmesse kaldte man også for kermesse efter det gamle ord for lys, kerte. På dansk blev kermesse til Kørmes eller Kjørmes. Og hvad så med ham Knud? Knud er kort for knude. Her henviser knude til den hårde frost, man før i tiden ofte oplevede midt på vinteren men også til, at halvdelen af vinteren var forbi. Kjørmes Knud betyder faktisk det samme som Kyndelmisse-knude. Det er navnet på dagen for den gamle lysfest, d. 2. februar, midt på vinteren, hvor sæsonen slår sin knude og hvor frosten har bidt sig fast.

Det er ikke til at forudse hvordan vejret arter sig for tiden, men museet serverer morgenbrød og varme drikke til at lune sig på. På grund af stor interesse for arrangementet må man i fællesskabets ånd forvente at dele sangbog med sin sidemand eller –kvinde. De, der selv har en højskolesangbog, opfordres til at medbringe den.

Tid, pris sted

25. januar kl. 9-11
Gratis, inkl. kaffe, te og morgenbrød
Sankt Ols Stræde 3

Til top
post-4209

Morgensang på Roskilde Museum: Vi synger vinteren ind

BEGIVENHED

Åbent i dag
d.18-1-2019
11.00-21.00