Møllecafé
I åbningstiden står
Tadre Mølles Venner bl.a. for salg af kaffe og kage, plakater, postkort, bøger, husflid, honning og økologisk grahams-, spelt- og rugmel fra møllen. Vil man nyde sin medbragte mad, kan den indtages ved et af de mange border, der er til rådighed under åben himmel eller tag. Uden forudgående aftale med øllen kan større grupper dog ikke benytte disse faciliteter indenfor den alm. åbningstid.
Grupper skal forudbestille kaffe og kage. Pris 30 kr. pr. person.
Økobase
Tadre Mølle har i sin økobase feltbiologisk udstyr, bl.a. ketsjere til vandløbsundersøgelse. Udstyret kan lånes gratis af møllegårdens gæster ved henvendelse i caféen i åbningstiden. Daginstitutioner, skoler og andre besøgsgrupper kan efter aftale med møllegården låne udstyr hele året.
Overnatning
Overnatning på møllegårdens smukt beliggende naturlejrplads skal bestilles ved henvendelse til møllen på tlf. 51444924. Brænde kan købes i møllegårdens åbningstid eller efter anden aftale.
Pris for overnatning: 25 kr. pr. person.
Omvisninger
På Tadre Mølle kan grupper bestille en times omvisning på møllegården. I omvisningen fortælles der om Elverdamsdalens geologi og kulturmiljøer samt Tadre Mølles spændende kultur- og personhistorie. Turen går igennem kålgården og lægeplante- og urtehaven til bagslusen og afsluttes i vandmøllen, som sættes i gang.
Pris for omvisning - inden for åbningstid:
600 kr. pr. time + entre
Pris for omvisning - uden for åbningstid:
800 kr. pr. time + entre
Kontakt Tadre Mølle for nærmere information