GÅR TIL ROSKILDE MUSEUM. Roskilde Museum og billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt har vundet Farveprisen 2018 for farvesætningen af museets to nye udstillinger »Magt og Mennesker« og »Roskilde i glimt«.

Farveprisen uddeles af Danske Malermestre og Kirsten og Freddy Johansens fond og er på 150.000 kroner, der bliver delt mellem kunstneren og museet. Med Farveprisen 2018 kommer Roskilde Museum i selskab med tidligere års vindere, som tæller blandt andet Ny Carlsberg Glyptotek i København, Søndre Ridebane og Folketingets Servicecenter også i København, Møntmestergården i Odense og sidste års vinder, murmaleriet »Det Røde Bånd« i Aalborg.

Roskilde Museum var oppe imod renoveringen af Brorfelde Observatorium, som Rønnow Arkitekter A/S stod for i samarbejde med Holbæk Kommune. Om valget af museet siger Danske Malermestres direktør, Ole Draborg:

– Det var flere faktorer, der i sidste ende gjorde udslaget. Farvesætningen, der er udført af Maja Lisa Engelhardt, danner en fantastisk baggrund for de faste udstillinger. Farverne fremhæver udstillingerne uden at stjæle billedet samtidig med, at de understreger den kulturhistorie, de udstillede genstande er en del af.

– Og ydermere formår farvesætningen at binde de to ældre bygninger, Liebes Gård og Sukkerhuset, som udgør museet, sammen til ét hele. Det er ganske imponerende og afgjort en farvepris værdigt, siger Ole Draborg, der også peger på det samarbejde, der har været mellem museet, billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt og malermester Michael Mathiasen, Roskilde, som værende medvirkende til, at prisen i år går til Roskilde.

Prisen overrækkes torsdag den 17. maj klokken 12 på Roskilde Museum.

Farvesætning og udstillinger kan opleves på Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, Roskilde

Læs mere om “Danske Malermestre” her

Til top
post-1306

Moske …

BEGIVENHED

I EN DOMKIRKEBY. 6. juni kl. 19-21 invitere Roskilde Museum til foredrag med Laura Maria Schütze, museumsinspektør i nyere tid, ROMU, der vil forsøge at indkredse, hvad det betyder at være moske i en domkirkeby. Hun udtaler: ”Roskilde er på mange måder en utrolig spændende by at arbejde med som museumsinspektør og religionssociolog. Noget af det, der gør den særlig interessant, er domkirkens rolle i byen. Siden grundlæggelsen af Roskilde har domkirken spillet en helt central rolle. Gennem tiden har rollen ændret sig, men domkirken er stadig ikke til at komme uden om. Som det første museum i Danmark har ROMU indsamlet og udstillet en moske, som indgår i den nye permanente udstilling på Roskilde Museum under navnet ”Roskilde – Magt og mennesker”. Der er tale om genstande fra den nu nedrevne Ayasofya Moské, der i 1990 åbnede i Allehelgensgade. Museets nye udstilling er med til at tydeliggøre en udviklingshistorie, der både på lokalt og nationalt plan er værd at udforske og sætte i perspektiv.
Laura Maria Schütze er ph.d. i religionssociologi og museologi, og har beskæftiget indgående med religion, migration og kulturarv. Hendes ph.d. fra 2014 undersøgte sted, materialitet og religion i udstillinger om indvandring. Derudover er hun redaktør på bogen ”Civilreligion i Danmark – ritualer, myter og steder” (2013), hvortil hun skrev kapitlet: ”Myten om Danmarks dåbsattest: Civilreligion i Kongernes Jelling”.
Tid, pris og sted
6. juni, kl. 19-21
75 kr. pr. billet, inkl. entré til museet.
Billetter købes i Roskilde Museums butik eller på billetto.dk 
Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

post-37

FARVEPRIS 2018…

BEGIVENHED

GÅR TIL ROSKILDE MUSEUM. Roskilde Museum og billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt har vundet Farveprisen 2018 for farvesætningen af museets to nye udstillinger »Magt og Mennesker« og »Roskilde i glimt«.

Farveprisen uddeles af Danske Malermestre og Kirsten og Freddy Johansens fond og er på 150.000 kroner, der bliver delt mellem kunstneren og museet. Med Farveprisen 2018 kommer Roskilde Museum i selskab med tidligere års vindere, som tæller blandt andet Ny Carlsberg Glyptotek i København, Søndre Ridebane og Folketingets Servicecenter også i København, Møntmestergården i Odense og sidste års vinder, murmaleriet »Det Røde Bånd« i Aalborg.

Roskilde Museum var oppe imod renoveringen af Brorfelde Observatorium, som Rønnow Arkitekter A/S stod for i samarbejde med Holbæk Kommune. Om valget af museet siger Danske Malermestres direktør, Ole Draborg:

– Det var flere faktorer, der i sidste ende gjorde udslaget. Farvesætningen, der er udført af Maja Lisa Engelhardt, danner en fantastisk baggrund for de faste udstillinger. Farverne fremhæver udstillingerne uden at stjæle billedet samtidig med, at de understreger den kulturhistorie, de udstillede genstande er en del af.

– Og ydermere formår farvesætningen at binde de to ældre bygninger, Liebes Gård og Sukkerhuset, som udgør museet, sammen til ét hele. Det er ganske imponerende og afgjort en farvepris værdigt, siger Ole Draborg, der også peger på det samarbejde, der har været mellem museet, billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt og malermester Michael Mathiasen, Roskilde, som værende medvirkende til, at prisen i år går til Roskilde.

Prisen overrækkes torsdag den 17. maj klokken 12 på Roskilde Museum.

Farvesætning og udstillinger kan opleves på Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, Roskilde

Læs mere om “Danske Malermestre” her

post-1234

Tyveri på museet!

BEGIVENHED

Hjælp kriminalinspektør Rollo og find tyven! Fra lørdag d. 14. april og sommeren over, kan du i museets åbningstid prøve kræfter med vores helt nye selvkørende familieaktivitet “Tyveri på Museet”.

Kriminalkommissær Severin Rollo Holm er rykket ud på Roskilde Museum, fordi der er blevet stjålet et meget værdifuldt maleri fra museet. Der var 10 mistænkte på museet, da maleriet forsvandt. De siger alle, at de er uskyldige, men en af dem må være tyven. Du kan måske hjælpe mig med at regne ud, hvem det er? Tyven har nemlig efterladt spor rundt omkring i udstillingen. I en detektivkuffert, som du kan låne med rundt, finder du alt, hvad du skal bruge til at hjælpe dig med opklaringen. Efterhånden, som du opklarer beviserne, kan du strege de uskyldige fra listen over mistænkte og finde ud af, hvem tyven er!

GOD JAGT!

Tid, pris og sted
Fra 14. april kl. 10.00 og sommeren over i museets åbningstid.
Alm. entré. Voksne: 50 kr. Børn og unge under 18 år: Gratis.
Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

post-373

Museumsbutik

BEGIVENHED

I museumbutikken på Roskilde Museum finder du et varieret udvalg af varer lige fra historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I butikken kan også købes billet til museets udstillinger samt til museets forskellige arrangementer. Det er gratis entré til museets butik.

Museumsbutik
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde
T 4631 6529
roskildemuseum@romu.dk

Åbent i dag
d.20-5-2018
11.00-16.00