Der er forår i luften og mulighed for at få rystet støvet at stemmebåndene, når Roskilde Museum synger foråret ind med endnu en gang morgensang.

Pianist og sanger Micael Lindberg styrer slagets gang ved tangenterne og museet bidrager med korte oplæg om sangene, deres tid og historie. Der er som sædvanligt rig mulighed for selv at ønske sange. I fællesskabets ånd må man være indstillet på at dele sangbog med sin sidemand eller -kvinde.

Medbring gerne egen højskolesangbog.

Tid, pris, sted
29. marts kl. 9-11
25 kr. Billetter kan købes på billetto.dk eller i Roskilde Museums butik. Billetprisen er inkl. en lille servering tilpasset arrangementets tema.
Begrænset antal billetter.

Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, Roskilde

Arrangementet er støttet af Roskilde Kommunes Musikbypulje.

Til top
Åbent i dag
d.22-5-2019
11.00-21.00