Kender du Madam Romse? Hun er en vældig sød dame. Hun er vild med rullepølsemadder og skumfiduser – og så elsker hun at lege med legetøj og fortælle historier om det. Hun elsker det så meget, at hun laver sit eget legetøj – så kan hun nemlig lave lige det legetøj, som hun har lyst til at lege med. Hun er helt vild med museets nye udstilling, hvor hun ofte smutter ind i det magiske legetøjsland Parvamundi for at tale med alt legetøjet. I hendes magiske legetøjsværksted på Roskilde

Museum bugner det med dimsedutter og himstregimser, som man kan lave sjovt legetøj af – og hun vil elske, hvis du kommer forbi. Så sving forbi det magiske legetøjsværksted, få en skumfidus og hør om legetøjets historie. Er vejret godt, vil der være kølende forfriskninger i form i Romses sommerdrik i gården!

Tid, pris, sted
30. september, kl. 11-14.
20 kr. per deltager
Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Til top
post-1306

JULEBINGO FOR FAMILIEN

BEGIVENHED

Det regner nok. Det er sikkert også koldt. Derfor synes vi, at I skal trodse det hele og stikke af sammen til en helt særlig og hyggelig aften på Roskilde Museum onsdag d. 13 december kl. 19.00 – 20.30. Det er tid til familiehygge, når museet åbner dørene og inviterer indenfor til en anderledes Luciaaften.
I vores julepyntede bingostue lover vi god stemning, en duft af pebernødder og de perfekte rammer for en hyggelig og uhøjtidelig omgang bingo! Vores helt egen Luciabrud står klar til at lade jer dyste om særligt udvalgte præmier. Kom og vær med til aften med tid til hinanden midt juleræset!
Tid, pris, sted
13. december kl. 19-20.30
Gratis
Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

post-37

Mobil historie

BEGIVENHED

DET FOR BØRN – “Museumsmysteriet” og “Astralrejsen” på mobilen
Roskilde Museum har til museets nye udstilling skabt i samarbejde med Useeum to helt nye mobile skattejagter for børn – “MuseumsMysteriet” og “Astralrejsen”.

I “MuseumsMysteriet” går det over stok og sten gennem Roskildes middelalderbys stræder og gader på jagt efter mestertyven Heidenreich, der er på fri fod og ude på rov. Kan du løse Heidenreichs drilske gåder og hjælpe museet med at stoppe hans listige luskerier?

“Astralrejsen” præsenteres spilleren for en række spændende og realistiske historiske fortællinger, som alle ender i et dilemma. Spillet foregår inden for murene på Roskilde Museum og undervejs, skal spilleren træffe vigtige og ofte barske beslutninger, baseret på fortidens samfundsformer og magtstrukturer. Spillet blander alvor og humor i kraft af spillets “vært”, professor Dronte. Hun er en levende anakronisme uden den fjerneste indsigt i nutidens unge, og det er hende, der sender spillerne på tidsrejser for at teste, hvilket stof de er gjort af.

“MuseumsMysteriet” og “Astralrejsen” spilles via appen Useeum, der hentes helt og aldeles gratis i App Store eller Google Play. Man skal dog selv medbringe en iPhone eller Android smartphone.

God fornøjelse og god jagt!

post-1234

Den Go´e Gamle Jul

BEGIVENHED

Foredrag på Roskilde Museum d. 6. december kl. 19-21 med Kåre Johannesen.
Findes der noget mere ærkedansk end netop julen? Når vi samles om flæskesteg og godtøl og fejrer vores kristne rødder, er vi da ikke så danske, man overhovedet kan blive? Nej, egentlig ikke. Den jul, vi kender så godt og oplever som noget meget dansk, har nemlig rødder spredt ud over det meste af Europa, med elementer endnu længere borte fra, og er dybt forankret i en tid, der ligger længe før kristendommen! I aftenens foredrag tager vi et kig på julens oprindelse.

Vi hilser på blodtørstige hedenske guder og hører om grusomme offer-ritualer, vi kigger indenfor i 16- og 1700-tallets temmelig uartige julestuer og hører en mængde sjove, overraskende og besynderlige fortællinger om julen og al dens væsen! Foredragsholder Kåre Johannesen er historiker og kendt fra DR Ks ”Historiequizzen”. Han har mere end 20 års erfaring fra museums- og formidlingsverdenen som bl.a. inspektør ved Middelaldercentret i Nykøbing F.

Tid, pris, sted
6. december. kl. 19-21.
50 kr. Billetter købes på billetto.dk eller i museumsbutikken. (Begrænset antal billetter)
Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

 

post-373

Museumsbutik

BEGIVENHED

I museumbutikken på Roskilde Museum finder du et varieret udvalg af varer lige fra historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I butikken kan også købes billet til museets udstillinger samt til museets forskellige arrangementer. Det er gratis entré til museets butik.

Museumsbutik
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde
T 4631 6529
roskildemuseum@romu.dk

Åbent i dag
d.22-11-2017
11.00-21.00