Kender du Madam Romse? Hun er en vældig sød dame. Hun er vild med rullepølsemadder og skumfiduser – og så elsker hun at lege med legetøj og fortælle historier om det. Hun elsker det så meget, at hun laver sit eget legetøj – så kan hun nemlig lave lige det legetøj, hun har lyst til at lege med. I hendes magiske legetøjsværksted på Roskilde Museum bugner det med dimsedutter og himstregimser, man kan lave sjovt legetøj af, og hun vil elske, hvis du kommer forbi og hjælper hende. Hun byder gerne på en rullepølsemad med skumfiduser og en fortælling om legetøjets historie.

Pak fantasien i rygsækken og kig forbi Madam Romses magiske legetøjsværksted to lørdage i hver måned. Det er forskelligt fra måned til måned, hvilke stykker legetøj du kan lave i Madam Romses værksted.

Tid, pris og sted
22. og 29. april, kl. 11.30- 14.30
Pris: 20 kr. for materialer
Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, Roskilde

Til top
post-1306

FORTIDSMINDEDAG

BEGIVENHED

Fortidsmindedag d. 30. april i Roskilde by
I anledning af DRs premiere på serien ”Historien om Danmark” i har Slots- og Kulturstyrelsen lagt op til, at årets fortidsmindedag, d. 30. april, handler om at mærke historien; se, høre, føle, smage eller lugte. Vi har derfor arrangeret en masse spændende og gratis arrangementer og lidt for enhver smag i Roskilde By.
For børn:
Skattejagt blandt skurke og forbrydere i Sankt Laurentius (6-11 år) kl.11-15.
Gyserhistorier fra offermosen på Roskilde Museum kl. 12.
For de historieinteresserede:
Vi skal på byvandringer, hvor du kan komme helt tæt på de mange fysiske spor, der stadig den dag i dag vidner om Roskildes absolutte storhedstid som en af den danske middelalders vigtigste byer. Kl.13 og mødested er på plænen foran vikingeskibsmuseet.
Læs mere om alle arrangementerne i henholdsvis Roskilde og Lejre her.

post-37

VI BYGGER NYT!

BEGIVENHED

Roskilde Museum skal have ny udstilling, og museet faste udstilling er derfor lukket frem til sommeren 2017. Mens den faste udstillinger er lukket er der stadigvæk rig mulighed for at komme tæt på Roskilde og din historie. I lukkeperioden afholder ROMU mange spændende arrangementer og events både på Roskilde Museum samt på ROMU´s andre besøgssteder i Roskilde – Sankt Laurentius på Stændertorvet, Lützhøfts Købmandsgård i Ringstedgade samt RAGNAROCK på Rabalderstræde. På Roskilde Museum vil der også fortsat være åbent i museumsbutikken og caféen,

Med den nye udstilling på Roskilde Museum og Museumskoncernen ROMU´s overordnede principper om inddragelse og relevans for brugerne, søger ROMU at understøtte borgernes mulighed for at leve ”det gode liv”. Med en øget bevidsthed om vores egen historie og skabelsen af et rum, hvor vi kan interagere med denne, vil vi fortælle historien om Roskildes store nationale betydning, som det historisk kulturelle magtcenter det har været lige siden den tidlige middelalder,” siger museumsdirektør i ROMU Frank Birkebæk.

Det nye udstillingsdesign udvikles i samarbejde med det kreative bureau Dear Brand, som også står bag den nye udstilling på Lejre Museum. Genåbningen af Roskilde Museum sker i sommeren 2017, og den nye udstilling er finansieret med støtte fra Nordea-Fonden, Roskilde Kommune, Augustinus Fonden og Bikubenfonden

post-1234

SPISEHUSET ROMUS

BEGIVENHED

Vores mål er at drive Romus i samme ånd og sjæl, som vi gør det på Rørvig Kro. Vi sætter stor fokus på god mad, vin og kaffe, samt en hyggelig stemning og afslappet betjening. Vi glæder os til at byde jer velkommen Tanja og Lars, Spisehuset ROMUS:

ROMUS er Roskilde Museums frokostrestaurant, og drives af Tanja og Lars, der også bestyrer Rørvig Kro. ROMUS har et udvalg af både små og større anretninger, kolde og varme retter, kager, desserter, børnemenuer samt kaffe, te og drikkevarer. Romus har også mulighed for selskaber med helt op til 200 gæster, både i og ud af huset. Cafeens vægge, loft og lamper er dekoreret og designet af Roskildes stolte kunster, Peter Brandes.
Få mere information om Spisestedet ROMUS via deres egen hjemmeside www.romus.nu

Folkekøkken hver onsdag kl.17:00-19.30.
Hver onsdag inviterer vi indenfor til Folkekøkken. Hver gang er der en nye spændende og delikat ret på menuen.

Se alle onsdags-menuerne og praktisk information om ROMUS Folkekøkken her.

post-373

Museumsbutik

BEGIVENHED

I museumbutikken på Roskilde Museum finder du et varieret udvalg af varer lige fra historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I butikken kan også købes billet til museets udstillinger samt til museets forskellige arrangementer. Det er gratis entré til museets butik.

Museumsbutik
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde
T 4631 6529
roskildemuseum@romu.dk

Åbent i dag
d.29-4-2017
11.00-16.00