Mobil historie

Mobil historie

DET FOR BØRN – “Museumsmysteriet” og “Astralrejsen” på mobilen Roskilde Museum har til museets nye udstilling skabt i samarbejde med Useeum to helt nye mobile skattejagter for børn – “MuseumsMysteriet” og “Astralrejsen”. I...
Vin og Vingesus

Vin og Vingesus

28. februar kl. 19-20.30 inviterer Roskilde Museum indenfor til første række af “Vin og Vingesus” arrangementer på museet. Ved disse arrangementer for du mulighed for at komme bag museets nye udstilling ”Roskilde – Magt og mennesker”, og hører museets...
Museumsbutik

Museumsbutik

I museumbutikken på Roskilde Museum finder du et varieret udvalg af varer lige fra historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I butikken kan også købes billet til museets udstillinger samt til...
Til top
post-1306

Ridderskolen

BEGIVENHED

Er I klar? Det er på tide, at børnene i Roskilde får testet deres ridderlighed! Roskilde Museum inviterer i vinterferien til ægte ridderskole for børn og ridderlige sjæle. Engang var Roskilde en by med vaskeægte middelalderriddere. På Roskilde Museum står vi klar til at træne jer og sætte jer på prøve i forskellige discipliner såsom tapperhed, styrke og evnen til at være god mod andre.

Undervejs vil I lære, hvad det vil sige at være en rigtig ridder. Kom og vær med, når vi øver fægtning, skyder efter kålhoveder og tester jeres medmenneskelighed. Vinterferien på Roskilde Museum er for modige, ærlige og gode piger og drenge, der tør kæmpe for det, som de tror på, og være gode mod andre. Bestå alle prøvelserne, sværge en ed og bliv slået til ridder!

Vi glæder os til at se jer til nogle heltemodige dage!

Tid, pris og sted
12.-16. februar samt 19.-23. februar. Alle dage kl. 11-14
Alm. entré: 45 kr. Børn og unge under 18 år gratis
Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

post-37

Mobil historie

BEGIVENHED

DET FOR BØRN – “Museumsmysteriet” og “Astralrejsen” på mobilen
Roskilde Museum har til museets nye udstilling skabt i samarbejde med Useeum to helt nye mobile skattejagter for børn – “MuseumsMysteriet” og “Astralrejsen”.

I “MuseumsMysteriet” går det over stok og sten gennem Roskildes middelalderbys stræder og gader på jagt efter mestertyven Heidenreich, der er på fri fod og ude på rov. Kan du løse Heidenreichs drilske gåder og hjælpe museet med at stoppe hans listige luskerier?

“Astralrejsen” præsenteres spilleren for en række spændende og realistiske historiske fortællinger, som alle ender i et dilemma. Spillet foregår inden for murene på Roskilde Museum og undervejs, skal spilleren træffe vigtige og ofte barske beslutninger, baseret på fortidens samfundsformer og magtstrukturer. Spillet blander alvor og humor i kraft af spillets “vært”, professor Dronte. Hun er en levende anakronisme uden den fjerneste indsigt i nutidens unge, og det er hende, der sender spillerne på tidsrejser for at teste, hvilket stof de er gjort af.

“MuseumsMysteriet” og “Astralrejsen” spilles via appen Useeum, der hentes helt og aldeles gratis i App Store eller Google Play. Man skal dog selv medbringe en iPhone eller Android smartphone.

God fornøjelse og god jagt!

post-1234

Vin og Vingesus

BEGIVENHED

28. februar kl. 19-20.30 inviterer Roskilde Museum indenfor til første række af “Vin og Vingesus” arrangementer på museet. Ved disse arrangementer for du mulighed for at komme bag museets nye udstilling ”Roskilde – Magt og mennesker”, og hører museets inspektører fortæller om deres overvejelser og valg i forbindelse med opbygningen af den nye udstilling.

Omvisningen efterfølges af et glas naturvin og muligheden for at gå i dialog med aftenensden ansvarlige inspektør. På denne aften vil middelalderarkæolog og museumsinspektør Jesper Langkilde tage publikum med ind gennem Roskildes storhedstid: Middelalderen. Over et glas naturvin vil publikum kunne samtale og diskutere den nye udstilling i selskab med inspektøren selv.

Der er et begrænset antal billetter i udbud til de enkelte aftener. Billetten inkluderer et glas naturvin og entréen til museet.

Tid, pris og sted
28. februar, kl. 19-20.30
100 kr. pr. billet, inkl. entré til museet. Købes i museumsbutikken eller på billetto.dk
Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

post-373

Museumsbutik

BEGIVENHED

I museumbutikken på Roskilde Museum finder du et varieret udvalg af varer lige fra historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I butikken kan også købes billet til museets udstillinger samt til museets forskellige arrangementer. Det er gratis entré til museets butik.

Museumsbutik
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde
T 4631 6529
roskildemuseum@romu.dk

Åbent i dag
d.22-2-2018
11.00-16.00